Trending: White & flowy

Billeder fra Pinterest

Jeg har totalt forelsket mig i disse vildt smukke, hvide, flowy kjoler! I mine øjne er denne type kjole in HVER sommer! Det er næsten ligesom den crisp, hvide herreskjorte – bare i kjoleform! Og så kan du style den med både sneakers og høje hæle alt efter anledningen.


Kjole fra H&M 249,- HER | Kjole fra H&M 199,- HER

Kjole fra NLY Trend 399,- HER | Kjole fra Zara 299,- HER | Kjole fra Pieces 137,- HER

Her oven over har jeg linket til lidt forskellige kjoler i samme stil som min collage med Pinterest-billeder.

Outfit: Black open-toe boots

En outfit post fra vores kælder – må jo være lidt kreativ i disse tider, ikke.. 😉 Ret klassisk “Charlotte-outfit” med t-shirt, skinny jeans og læderjakke! Og så har jeg modtaget mine nye sandaler fra H&M! I skrivende stund er de kun tilbage i størrelse 41, men det kan jo være de får sendt nogle retur? Find dem HER!

Læderjakke fra Zara (Lignende HER!) T-shirt og jeans fra Gina Tricot (jeans HER!) Ur fra Daniel Wellington (HER!)

Mine næste par outfit posts bliver nok bare fra vores stue.. Men derfor kan jeg jo stadig godt vise jer et par outfits. 🙂

New in: Plateau-sko

Som jeg tidligere har skrevet, så ELSKER jeg sko! Og jeg har shoppet mere, end jeg plejer her på det sidste – blandt andet disse fine sko fra H&M! (Find dem HER!) De er desværre næsten udsolgt, så der er kun de store størrelser tilbage, men man kan jo være heldig, at der er nogle, der sender skoene tilbage, selvom jeg virkelig tvivler, for de er SÅ fine!

Jeg tror, at én af grundene til, at jeg elsker at shoppe sko er, at man altid bruger samme størrelse i sko . uanset, hvad man vejer – om man taber sig eller tager på. Og min vægt har været ret yoyo agtig de sidste 10 år (blandt andet på grund af stress, depression og medicin).

Det er ikke særlig længe siden, jeg fik ryddet godt og grundigt ud i mine sko. Jeg tror (vidst nok) at jeg havde næsten 60 par sko. Altså tænker, at  det kunne have været meget værre? Men jeg fik smidt en masse af dem ud, fordi de enten var mega slidte eller begyndt at krakelere.. Ja, og så er der jo plads til nye sko i samlingen, ikke..? Eller jeg har faktisk ikke rigtigt plads til alle mine sko, så plads er der jo ikke, men når man har smidt ud, må man jo gerne købe nye, eller….? 😀

Det eneste minus ved mine nye, fine sko er, at de er hvide.. De kommer til at blive møgbeskidte! Uanset hvor meget jeg passer på! Men lige nu skal jeg jo ingen steder i dem, så de bliver kun prøvet på herhjemme.. Ih, hvor er jeg glad for dem! SÅ fine 😀

Det her er typisk Cleo! 😉

VIDEO: Dior Haute Couture


Jeg elsker video som disse, hvor man kommer “behind the scenes” hos nogle af de største modehuse og ser, hvordan tøjet bliver lavet og hvor mange timer, der ligger i hvert eneste stykke beklædning! Det inspirerer mig helt vildt, så derfor vil jeg fremover dele flere af denne type videoer her på min blog. Jeg kan sidde og se videoer, som disse i flere timer!

The best spot

Jeg elsker at sidde lige her, når det bliver forår og solen begynder at give lidt varme. Og nu når Kæreste Morten og jeg bor i lejlighed, så er det altså meget rart, at vi har en altan! Jeg savner godt nok, at kunne åbne havedøren og gå ud på terrassen og på græsplænen, men det kommer en dag, når vi engang flytter i hus. Og jeg GLÆDER mig! Så når det bliver sommer, kan vi have gæster til grill-hygge på terrassen og sidde og hygge med vin til solen går ned.

Lige nu nøjes jeg altså med at nyde et glas koldt vand.. Selvom jeg godt nok godt kunne nyde et glas koldt hvidvin.. Og altså, jeg skal jo alligevel ikke noget de næste mange uger, så kunne jo faktisk godt nyde lidt vin i aften.. Skal bare lige gide at gå ned og købe en flaske..

Jeg har siddet og skrevet en to-do-liste. Her skal nemlig støvsuges, vaskes gulv, gøres rent, vaskes op og vaskes tøj, sengetøj og håndklæder.. Men kender I dét, at man tænker: “Ej, det kan jeg også gøre i morgen!”..? For udsigterne til at komme tilbage på arbejde er lidt lange lige nu.. Så jeg har jo ikke travlt. Og gæster får vi jo heller ikke lige med det samme..

Så hvis man ser det hele fra en positiv vinkel, så har jeg heldigvis masser af tid til at sidde LIGE HER og nyde det fantastiske forårsvejr! Jeg elsker forresten min nye top fra H&M, som jeg har købt på udsalg! (Find den HER!) Mine nye solbriller fra ASOS er desværre udsolgt, men jeg er vild med mønsteret på dem og du kan finde et par med samme smukke mønster/tortoiseshell HER!